Klubben har i samarbejde med AMU Nordjylland og Aalborg Kommune, tilrettelagt et 3 dages forflytningskursus med introduktion til førstehjælp. Kurset er åbent for alle §76 og §77 hjælpere (brugerne deltager 3/4 kursusdag). [Se kursusbeskrivelsen]
Der planlægges fortsat nye kurser, kontakt AMU Nordjylland for at få oplyst de aktuelle datoer.
AMU har hidtil oplyst, at hjælpere der er SU-modtagere, kun ville kunne deltage på AMU-kurset mod en særlig høj kursusafgift, fordi SU-modtagerne skulle være udenfor AMUs målgruppe. I løbet af sommerferien 2006 fik vi reglerne præciceret. Da loven vedrørende AMU blev ændret i 2004, blev det muligt for hele medarbejdergrupper at komme på samme AMU-kursus. Derfor kan både SU-modtagere og hjælpere med en videregående uddannelse deltage i forflytningskurset.
Kursusafgiften kan søges dækket i brugerens kommune, som en merudgift relateret til hjælperordningen. Husk at søge kursusafgiften i god tid inden kurset!
Hjælperen kan søge "godtgørelse for tab af indtægt" såkaldt VEU-godtgørelse for kursusdagene. Er hjælperen ikke berettiget til VEU-godtgørelse kan brugeren søge de nødvendige ekstra timer som tillæg til hjælper-bevillingen.
Kursister der er ufaglærte, specialarbejdere, faglærte, eller har korte videregående uddannelser kan som hovedregel få VEU-godtgørelsen, ligesom der i visse tilfælde kan ydes transportgodtgørelse.
Kursister der er SU-modtagere eller har en lang videregående uddannelse, kan ikke få VEU-godtgørelsen og må i stedet for bede deres bruger om at søge ekstra timer til kursusdagene. Husk at timerne skal søges inden kurset afholdes,
Aalborg Kommune har valgt kun at tilbyde kurset til §77-hjælpere.
§76 hjælpere tilbydes i stedet for AMU-kurset lokal undervisning,
tilrettelagt og afviklet af forflytningsinstruktører i lokalområderne.
Aalborg
Kommune har endvidere besluttet at gøre kurset "obligatorisk". Nogle brugere opfatter
formuleringen "obligatorisk" som en latent trussel, at det vil få konsekvenser for
bevillingen at fravælge kurset.
Vi vil gerne understrege, at vi i
Klubben for Brugere og Hjælpere ikke billiger Aalborg Kommunes beslutning.
Vi mener, at både §76 og §77 hjælpere kan have behov for forflytningskurset og vi savner en saglig begrundelse,
for at alle §76 hjælpere skal have et ringere kursustilbud
end § 77 hjælperne.
PDF-filer
Har du problemer med at se dokumenterne i pdf-format? Så har du sikkert ikke installeret en pdf-læser
på din computer. Pdf-læseren / Adobe Reader er gratis at bruge og findes i en dansk version.
Direkte link til
Adobe Readers danske downloadside.